Psykiater i Vejle
Pernille Chrois
Mange års erfaring med udredning og behandling af psykisk lidelse hos voksne fra 18 år
Klinikken er en privatklinik, hvilket betyder, at man selv betaler for udredning og behandling
Uddannet speciallæge i psykiatri i 2013.
Har arbejdet i psykiatrien siden 2007 – først mange år i den offentlige psykiatri i Region Syddanmark.
Siden 2019 arbejdet på en privatklinik i tæt samarbejde med erfarne psykologer.
Som psykiater og menneske er jeg venlig og imødekommende, nærværende og autentisk – men også nysgerrig og eventyrlysten.
Jeg er oprigtigt interesseret i hvem du er som menneske – hvad du står for, hvad du drømmer om og hvad du oplever, står i vejen for, at du kan leve det liv, du ønsker at leve.
Jeg har en helhedsorienteret tilgang i forhold til udredning og behandling.
Der kan være mange årsager til, at man kan få brug for at opsøge en psykiater. Måske oplever du et eller flere af disse symptomer:
- Tristhed
- Vrede og irritabilitet
- Manglende energi
- En oplevelse af, at alt er meningsløst
- Hjertebanken, sveden, rysten
- En oplevelse af at føle sig stresset uden at vide hvorfor
Måske har du hele livet oplevet at skulle kæmpe hårdere end dine jævnaldrende for at gennemføre uddannelse, arbejde og de almindelige dagligdags gøremål.
Det kan være hjælpsomt at blive udredt og få stillet en psykiatrisk diagnose for at få den rette hjælp og behandling.
Jeg har stor erfaring i at udrede for opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD / ADD), Bipolar affektiv sindslidelse, angst, depression og PTSD.
Afhængigt af hvilke psykiske vanskeligheder, du er udfordret af, kan den bedst egnede behandling omfatte:
- Medicinsk behandling
- Psykoterapi (Jeg arbejder primært ud fra den terapeutiske retning ”Acceptance and Commitment Therapy” – ACT)
- Psykoedukation (undervisning om den psykiske lidelse / psykiske sygdom)
- Mestring (hjælp til håndtering af de udfordringer, som den psykiske lidelse giver i dagligdagen) .
Medicinsk behandling er virksomt mod en række psykiske lidelser, men vil aldrig kunne stå alene.